Formen og størrelsen på rotorspalterne har en direkte indflydelse på rotormodstanden og lækagefluxen, hvilket igen vil påvirke motorens effektivitet, effektfaktor, maksimale drejningsmoment, startmoment og andre ydelsesindikatorer. Den påvirkede ydelse er af stor betydning formotorprodukter.
I den faktiske drift er det ofte nødvendigt at opgive kravet om andre egenskaber for en bestemt ydeevne. Det gamle ordsprog "man kan ikke bare spise kagen" er virkelig relevant her. Selvfølgelig vil nogle revolutionerende teknologiske gennembrud inden for nye materialer og nye processer midlertidigt bryde denne regel. For eksempel opnåede man i den tidlige fase af anvendelsen af højspændingsmotorisoleringssystemet med "glimmertape med mindre limpulver" som hovedmateriale kombineret med den nye procesteknologi "vakuumtryk-immersionsbelægning" engang effekten af at "spise kagen" med hensyn til at reducere isoleringstykkelsen og forbedre spændings- og koronamodstanden. Det kan dog stadig ikke slippe af med reglernes begrænsninger og må altid stå over for vanskeligt håndterede modsætninger eller pinligheder.
1 Ydelsesbalance mellem startydelse og overbelastningskapacitet
For at forbedre motorens overbelastningskapacitet skal det maksimale drejningsmoment øges, så rotorens lækage-reaktans skal reduceres; og for at imødekomme den lille startstrøm og det store startmoment under startprocessen skal rotorhudeffekten øges så meget som muligt, men rotorspaltens lækage-magnetflux og lækage-reaktans skal uundgåeligt øges.
2 Balance mellem effektivitet og startydelse
Vi ved, at en forøgelse af rotormodstanden kan forbedre motorens startydelse, f.eks. ved at reducere rotorspalten og bruge en dobbeltburrotor, men på grund af stigningen i rotormodstand og lækstrøm vil stator- og rotorens kobbertab stige betydeligt, hvilket resulterer i reduceret effektivitet.
3 Kontrol og balance mellem effektfaktor og startydelse
For at forbedre motorens startydelse bruger vi hudeffekten, såsom at bruge dybe smalle riller, konvekse riller, knivformede riller, dybe riller eller dobbelte kortslutningsriller for at øge rotormodstanden under start, men den mest direkte effekt er at øge rotorspaltens lækage reduceres, rotorens lækageinduktans øges, og rotorens reaktive strøm øges, hvilket i de fleste tilfælde direkte vil føre til en reduktion af effektfaktoren.
4 Effektivitet og effektfaktorydelseskontroller og -balancer
Hvis rotorens spalteareal øges, og modstanden falder, vil rotorens kobbertab falde, og effektiviteten vil naturligt stige. På grund af faldet i rotorens magnetiske permeabilitetsområde vil den magnetiske modstand imidlertid stige, og den magnetiske fluxtæthed vil stige, hvilket får jerntabet til at stige, og effektfaktoren falde. Mange motorer med optimeringsmål for effektivitet vil altid have dette fænomen: Effektivitetsforbedringen er ganske vist betydelig, men nominelstrømmen er stor, og effektfaktoren er lav. Kunder klager over, at højeffektive motorer ikke er så gode som almindelige motorer.
Der er mange problemstillinger omkring gevinster og tab i motordesign. Denne artikel omhandler kun de eksterne egenskaber. For at afbalancere disse præstationsforhold er vi nødt til at udforske de interne egenskaber i dybden og dygtigt anvende den iterative tankegang omkring gevinster og tab for at løse de såkaldte modsætninger eller forlegenhed.
Opslagstidspunkt: 12. august 2024