Sammenlignet med almindelige trefasede asynkronmotorer har permanentmagnetsynkronmotorer fordelene ved højt startmoment, kortere starttid og høj overbelastningskapacitet, hvilket kan reducere den installerede kapacitet af udstyrets drivmotor i henhold til den faktiske akseleffekt, hvilket sparer energi og reducerer investeringen i anlægsaktiver på samme tid.
Til sammenligning er permanentmagnetsynkronmotorstyring praktisk, hastigheden bestemmes kun af frekvensen, driften er jævn og pålidelig og ændrer sig ikke med belastnings- og spændingsudsving. I betragtning af den permanentmagnetsynkrone motors egenskaber er hastigheden strengt synkron, hvilket bestemmer motorens dynamiske responsydelse og er mere egnet til frekvensstyring.
Fordelen vedpermanent magnetisk synkronmotorligger mere i dens to lave og to høje, dvs. lavt tab og temperaturstigning, høj effektfaktor og effektivitet, hvilket er præcis, hvad folk søger for motorens ydeevne, hvilket også bestemmer markedsanvendelsesstatus for permanentmagnetmotorer.
Permanente magnetmotorer har lave tab og lav temperaturstigning
Da magnetfeltet i den permanentmagnetiske synkronmotor genereres af permanentmagneter, undgår man, at excitationsstrømmen genererer et magnetfelt gennem excitationstabet, det vil sige kobbertabet. Motordrift ved strømløs drift af rotoren reducerer motorens temperaturstigning betydeligt. Ifølge ufuldstændige statistikker vil temperaturstigningen under de samme belastningsforhold være omkring 20K lavere.
Høj effektfaktor og høj effektivitet af permanentmagnetsynkronmotorer
Sammenlignet med asynkronmotorer har permanentmagnetsynkronmotorer meget højere effektivitetsværdier ved lette belastninger, med et bredt område af højeffektiv drift og en effektivitet på mere end 90% inden for området 25% til 120% af belastningshastigheden. Den nominelle effektivitet for permanentmagnetsynkronmotorer kan nå kravene i den gældende nationale standard for energieffektivitet i klasse 1, hvilket er en af de største fordele inden for energibesparelse sammenlignet med asynkronmotorer.
I faktisk drift kører motorer sjældent med fuld effekt under belastning. Årsagen er: På den ene side bestemmer designerne generelt motoreffekten under belastningsgrænser under arbejdsforholdene, og muligheden for grænser under arbejdsforholdene er meget sjælden. Samtidig vil designet for at forhindre, at motoren brænder under unormale arbejdsforhold, også være mere afhængigt af motoreffekten. På den anden side vil motorproducenten for at sikre motorens pålidelighed normalt tage hensyn til brugerens effektkrav og yderligere efterlade en vis effektmargin. For at sikre motorens pålidelighed vil motorproducenten på den anden side normalt efterlade en vis effektmargin baseret på den effekt, som brugeren kræver. Dette fører til, at motoren under den faktiske drift arbejder med en nominel effekt på under 70%, især når den driver ventilatorer eller pumper, og motoren arbejder normalt i det lette belastningsområde. For asynkronmotorer er dens lette belastningseffektivitet meget lav, mens permanentmagnetsynkronmotorer stadig kan opretholde en høj effektivitet i det lette belastningsområde.
Effektfaktoren for en permanentmagnetsynkronmotor er høj og har intet at gøre med antallet af motortrin. Motorens fuldlasteffektfaktor er tæt på 1, så sammenlignet med en asynkronmotor er motorstrømmen mindre, og følgelig er motorens statorkobberforbrug mindre, og effektiviteten er også højere. Effektfaktoren for en asynkronmotor bliver lavere og lavere, efterhånden som antallet af motortrin stiger. På grund af den høje effektfaktor for en permanentmagnetsynkronmotor kan motorens strømforsyningskapacitet (transformer) teoretisk set reduceres, og samtidig kan specifikationerne for det understøttende koblingsudstyr og kabler reduceres.
Opslagstidspunkt: 24. maj 2024